Vi går hvert år glip af millioner af kroner fra EU, fordi Limfjorden ikke er anerkendt som “indre vandvej”. De penge skal ud og arbejde i Nordjylland så hurtigt som muligt.
EU har nogle af verdens mest ambitiøse klimamål og det er godt men ikke helt godt nok. Vi skal sætte endnu mere ambitiøse mål og følge op med flere konkrete handlinger.
For at sikre lige adgang til EU-midler og skabe de bedste forudsætninger for at danske foreninger, uddannelsesinstitutioner, kommuner og virksomheder kan arbejde med EU, skal vi arbejde for at skabe et mere effektivt og smidigt EU-system.
Nordjylland har mange særinteresser i EU, og der er brug for at de bliver varetaget, hvis vi skal udgå større skel mellem hovedstad og provinser og mellem by og land.
Tech-giganter har gennem de sidste år opbygget en enorm magt, ikke bare økonomisk men også over det enkelte menneske. Du skal selv bestemme, hvilke informationer du deler, og hvilke informationer deler og med hvem disse deles, samt hvilke informationer, du bliver præsenteret for, dette skal ikke bestemmes af store algoritmemænd.
Mindstelønsdirektivet er desværre vedtaget, men kampen er ikke slut. Der er brug for til stadighed at forsvare verdens bedste arbejdsmarkedsmodel og sikre, at EU alene har den magt, vi som befolkning tillader.
Så tilmeld dig som frivillig her på siden. Vi har brug for din hjælp, da en valgkamp kun er så stærk, som de frivillige, der deltager.