Min Politik

EU har nogle af verdens mest ambitiøse klimamål, og det er godt men ikke helt godt nok. Hvis EU blot skal leve op til anbefalingerne fra FN’s klimapanels, skal vi reducere drivhusgasemissioner med 65 procent mod de aftalte 55 procent i 2030. Verden, vores miljø og vores klima, har ikke råd til, at vi kun er ambitiøse. Vi skal være super-ambitiøse. De bredeste skuldre skal bære det tungeste læs, og det gælder også, når det er os, der har de bredeste skuldre. Europa har råd til at investere i klimaet, og vi har ikke råd til at lade være. Dem der siger, at det ikke er muligt, tager fejl. Hvor der er vilje, er der vej.

Én ting er at sætte de rigtige mål, men der er nu, mere end nogensinde før, brug for at sætte handling bag festtalerne og gøre EU til verdensledere i den grønne omstilling. Hvis EU bare skal nå de nuværende målsætninger, bliver vi nødt til at tænke klimapolitik på en anden måde, end vi gør i dag. Klimapolitik skal være et horisontalt politikområde, der indtænkes i alle andre politikområder, og vi skal sigte efter også at høste de små klimagevinster.

Landbrugspolitikken kan bruges aktivt til at bidrage til at skabe natur og klimaforbedringer, også uden at vi risikerer, at hele regioner bliver udlagt til fjernbrak, eller at enkelte landmænd får deres brakområder underlagt naturbeskyttelse. Landmændene kommer til at bidrage til vores grønne omstilling, men de skal ikke betale for det alene.

Elektrificeringen af transportsektoren rummer også andre muligheder end de umiddelbare klimagevinster i at få biler uden udstødning. Et stigende antal biler står hver eftermiddag blot i borgernes garager, men disse kan bruges til at stabilisere elnettet – både i kogespidsen, hvor folk bruger ekstra meget energi i husholdningen, men også om natten, hvor der ofte er et overskud af energi. EU skal stille krav om standardiseringer til producenterne således, at dette potentiale kan udnyttes – både til gavn for samfundet, forbrugerne og de enkelte bilejere.

Vi har i Danmark fantastiske muligheder for at producere grøn energi til hele Europa, men for at EU kan få gavn af dette, skal netværket udbygges. Det bliver en af de mest centrale EU-opgaver at sikre, at den grønne energi, vi producere i Danmark, kan transporteres rundt i Europa og ned til de områder i f.eks. Tyskland, hvor den tunge industri har hårdt brug for den.

Energimarkedet er, for forbrugeren, fuldstændig ugennemskueligt. Prisen for den el, du bruger derhjemme, kan variere fra den ene time til den næste og som forbrugere, der ofte er afhængig af at lave mad, når vi kommer hjem fra arbejde, er det som at blive tvunget til at spille russisk roulette. For enkelte borgere i EU kan elregningen en måned nå et niveau, hvor den bliver umulig at betale, selv med faste lønindkomster. De borgere lever i konstant usikkerhed for at energiselskabet slukker for strømmen, og om de kan tænde for komfuret, når de kommer hjem fra arbejde, og skal lave mad til børnene. EU kom tidligere på året med et udspil til en reform af energimarkedet. Dette indeholder en lang række rettigheder til forbrugerne, der bl.a. sikrer en fair og gennemskuelig pris, men også beskytter de borgere, som måske en måned er kommet bagud med betalingen af deres elregning. Udspillet skal nok få opmærksomhed fra en hær af lobbyister, hyret af elselskaberne, men de europæiske politikere skal holde fast og stå på borgernes side i kampen om energien i Europa.

EU skal have den grønne førertrøje på ved at:

• Sætte endnu mere ambitiøse klimamål, der som minimum lever op til anbefalingerne fra FN’s klimapanel.
• Investere stort og målrettet i forskning og udvikling indenfor grøn energi samt opsamling, lagring og udnyttelse af CO2.
• Investere stort og målrettet i etablering af grøn energi og i udbygning af elnettet.
• Fastholde de gode tanker og den sociale retfærdighed i EU’s reformudspil.
• Indtænke klima og miljø i alle politikområde og i alle initiativer.