Vores havne langs Limfjorden går i dag glip af flere millioner kroner, som i stedet går til vores konkurrenter rundt om i Europa.
Det er penge til at lave de helt rigtige forhold for skibe med varer til nordjyske kølediske og samlebånd.
Penge, som kan booste hele Nordjylland – fra den lokale købmand og fodboldklub, til et større råderum hos kommunen til at lave bedre veje og cykelstier.
Mest bekymrende er, at det ikke er EU’s skyld. Nordjylland mangler simpelthen nogen, der taler vores sag i EU og kan sikre, at Limfjorden bliver anerkendt som indre vandvej.
Vi risikerer at blive udkonkurreret, fordi andre europæiske havne bliver bedre end vores. På sigt betyder det tab af arbejdspladser og indtægter for Nordjylland.
Jeg tror på en lys fremtid. En fremtid, hvor skibe fra hele verden anløber og handler og bringer Nordjylland velstand.
Derfor stiller jeg op til Europa-Parlamentet som Nordjyllands socialdemokratiske kandidat.
Så tilmeld dig som frivillig her på siden. Vi har brug for din hjælp, da en valgkamp kun er så stærk, som de frivillige, der deltager.